Frugtboden

Eleverne driver fra foråret i 6. klasse til foråret i 7. klasse en frugtbod fra køkkenet i MOT Multi.
Her er åbent i frikvartererne kl. 9:45 og kl. 11:45 alle dage undtagen torsdag, hvor der kun er åben fra 11.45-12:15.
Der sælges for eksempel pizzasnegle, pølsehorn, riskiks og drikkevarer til en rimelig pris, men eleverne tjener alligevel lidt penge til deres udenlandstur.
Indkøb i frugtboden kan KUN betragtes som et supplement til en god madpakke, og kan ikke erstatte denne.

Madpakke og madordning

Vi opfordrer til, at alle børn får et godt morgenmåltid, og at de har mad med i skolen, så de kan holde dampen oppe hele dagen.

I de yngste klasser spiser lærerne sammen med børnene i slutningen af timen og starten af første pause. I de ældre klasser, må børnene selv sørge for at få spist i pauserne.

De børn, der går i SFO klokken 12.00, spiser resten af madpakken her.

Der er også mulighed for at deltage i skolens madordning, som man kan melde sig til ved hjælp af appen Kanpla. Her opretter man sig som bruger og kan bestille mad til tirsdage og torsdage – det skal gøres senest på dagen klokken 8:00. Husk at afslutte bestillingen hver gang!

Maden leveres af Sportium.

Mælkeordning
Mejeriselskabet Arla Food tilbyder skolemælk til alle børn. Bestillingskort udleveres af skolen og betalingen foregår på vedlagt girokort.

Mælken bliver leveret til skolen mandag og torsdag og bliver stillet i køleskabet på gangen.  Her henter klasserne den daglige ration.