Overbygningen

8. og 9. klasse på friskolen er faglighed, fællesskab og en stærk kobling til virkeligheden.

Overbygning i et trygt fællesskab

Vi dyrker skolelyst og -glæde for de ældste elever på friskolen, og så får de ansvar, for det tror vi på, de vokser af!

Lysten til at gå i skole er meget vigtig for muligheden for forsat at lære og udvikle sig – også selvom man er blevet teenager! Det er ofte sådan, at når eleverne når overbygningen, så er skolelysten faldet med årene. De har lyst til, at der skal ske noget nyt, samtidigt med at de gerne skal være godt rustede til deres afgangsprøver.

I 8. og 9. klasse på friskolen dyrker vi derfor skolelysten, for så vokser vinduet for læring også, og vi kan få fagligheden til at blomstre. Vi fører ikke kun eleverne til afgangsprøver, vi bruger også årene i overbygningen på at hjælpe dem med at vælge deres næste skridt efter grundskolen.

Se mere herunder om, hvordan overbygningen er på friskolen i Mejls.

8,. og 9. klasse på friskolen har plads til omkring 20 elever i hver klasse. De har deres eget lækre ungdomsmiljø lige ved siden af multihallen. Her har hver klasse sit eget lokale, og i midten af bygningen er et stort fælleslokale.

Her kan de lave gruppearbejde, holde samling og hygge i frikvartererne med spil, sofa og måske en gang nudler fra køkkenhjørnet.

Plads til at være

Når de skal brænde krudt af, kan de gå i hallen og spille bold. Skulle solen lokke selv de mest lyssky teenagere udenfor, er der rigelig plads at slå sig løs på med boldbane, multibane og pannabane eller bare afslapning i det grønne.

 

Gode rammer

 

Overbygningen har deres eget ungdomsmiljø, som de er med til at bestemme over. Her er der plads til både arbejde og sjov.

Afvekslende undervisning og mulighed for praktik

Der skal ske noget, når man går i 8. og 9. klasse, så vi sørger for, at undervisningen i løbet af året veksler mellem timer i klassen, gruppearbejde, projektuger og fagdage.

En fagdag kan være med fokus på for eksempel matematik, hvor vi kan niveaudele eleverne. Så kan de dygtigste blive udfordret, og dem, der har brug for hjælp, får ro og assistance, så de også kan rykke sig.

Vi øver også at præsentere for hinanden og for resten af skolen på morgensamling. Når vi nærmer os afgangsprøverne, øver vi prøveformerne, så eleverne er godt forberedt.

Udvidet mulighed for praktik

Som noget helt særligt for overbygningen på friskolen kan man i to afgrænsede perioder på året vælge at komme i praktik én dag om ugen. Det hjælper eleverne med at vælge deres retning efter grundskolen. 

De elever, som ikke vil i praktik, arbejder med faglige projekter på skolen i stedet for. Her kan vi også lægge virksomhedsbesøg og -samarbejder, hvor vi kan bringe det faglige i spil.

Vi forklarer meget gerne nærmere om konceptet, hvis I vil høre nærmere.

 

At rejse er at leve

…sagde et klogt menneske en gang, og vi kan ikke være mere enige.

Det er en fast del af friskolens årsrytme, at man er afsted på lejrskole i Danmark hvert år fra 0.-.6. klasse, for herefter at rejse ud i verden i henholdsvis 7., 8. og 9. klasse.

Vi gør det sådan, at 7. og 8. klasse rejser sammen, og destinationen veksler fra år til år. Vi har for eksempel været i Berlin, i London, på adventuretur i Sverige og på langrend i Norge.

9. klasse er noget helt særligt

9. klasse drager afsted på rejse selv, og de er med til at præge rejsemål og indhold på turen.

Vi har tidligere arbejdet med udveksling med skoleelever fra udlandet, og det ønsker vi fortsat at undersøge mulighederne for.

Eleverne vokser af at møde nye kulturer og mennesker, der er anderledes end dem selv!

På ski med klassen

Rejser og oplevelser

Der går skolebus lige til døren, og der er kun fem kilometer til Varde.

Langs Ringkøbingvej er der cykelsti, og i 2024 etableres de sidste kilometer cykelsti, så eleverne kan komme trygt på cykel helt til skole.

 

På ski med klassen
Høj faglighed
Fodbold med kammeraterne