Trivselspolitik for Mejls-Orten-Tinghøj Friskole

Det overordnede mål på Mejls Orten Tinghøj Friskole er, at børnene er glade og trygge, da glade og trygge børn lærer bedst.

Trivsel er, når der er rummelighed i skolen, og vi viser respekt, tolerance, empati og forståelse for hinanden.
Drilleri er, når vi griner sammen, bliver “skubbet lidt til” og udfordret.
Konflikter er uenigheder og uoverensstemmelser, der er en naturlig del af livet, når mennesker er sammen. Konflikter er ikke mobning.
Mobning er, når en eller flere personer systematisk udelukker eller forfølger en enkelt person over tid, i et miljø, hvor personen er tvunget til at være. Dette kan være både i den fysiske og den digitale verden, chatrum, grupper, sociale medier.

Hvad gør vi af forebyggende karakter for at øge trivslen:
  • ✓ Friskolen har et elevråd
  • ✓ Elevsamtaler
  • ✓ Skole-hjem-samtaler
  • ✓ Forældremøde ved skoleårets start + 1 arrangement med fokus på trivsel
  • ✓ Fælles morgensamling – alle skal i løbet af skoleåret fremlægge/ fortælle/ underholde for resten af skolen
  • ✓ Samværsregler i klasserne og i lillegruppe, mellemgruppe og storegruppe
  • ✓ På udvalgte klassetrin vil der være oplæg fra SSP eller sundhedsplejerske omhandlende eksempelvis digitale medier, pubertet, mobning
  • ✓ Vi holder skole uden mobiler. Elever fra og med 6. kl. må dog medbringe mobiltelefoner i skolen. Men mobiltelefonerne afleveres om morgenen og tages kun frem, hvis de skal anvendes i undervisningen.
  • ✓ Lejrtur (2 overnatninger) hvert skoleår for 0.-6. kl.
  • ✓ SFO-lejrtur 2 overnatninger
  • ✓ Rystesammen-tur med overnatning for 8.-9. kl.
  • ✓ Udlandsture for 7.-8.-9. klasse
  • ✓ Københavnertur for 6. klasse
  • ✓ Frugtbod bestyres af 6. klasse til glæde for hele elev-flokken ved handel og hygge
  • ✓ Fælles oplevelsesdage i lillegruppe
  • ✓ Legepatrulje
  • ✓ 1 emneuge hvor der arbejdes på tværs af 0.-7. klasse. I fire b-skema-uger arbejdes der på tværs i de tre hovedgrupper. For de ældste elever arbejdes der projektorganiseret, med fagdage, brobygning, ekskursioner og praktik.
  • ✓ Venskabsklasser (0.-4.-8./ 1.-5.-9./ 2.-6./ 3.-7.)
  • ✓ Venskabsdag
  • ✓ Læsevenner på udvalgte klassetrin
  • ✓ Idrætsdag og motionsløb
  • ✓ Klasselærerdag
  • ✓ Første skoledag og sidste skoledag før jul og sommerferien med fælles aktiviteter.
  • ✓ Første forældresamtale i 0. klasse foregår som hjemmebesøg
  • ✓ Børnene undervises forebyggende i social læring og digital dannelse på udvalgte klassetrin
  • ✓ Legegrupper i nogle af klasserne
  • ✓ Synligt tilsyn i pauserne
  • ✓ Lærerværelset er “åbent” for elever og forældre
  • ✓ En årlig skolefest
  • ✓ Eleverne har medansvar for rengøring af eget klasselokale

Alle medarbejdere på Mejls Orten Tinghøj Friskole har fokus på det enkelte barns trivsel. Hvis mistrivsel observeres, eller der opstår mistanke om, at et barn er i problemer, involveres de voksne omkring de implicerede. Forældreinddragelse er vigtig for at fremme trivsel og modvirke mobning.

Vi tolererer IKKE mobning

Beredskab:

Elever og forældre skal trygt kunne henvende sig til en af klassens lærere/pædagoger i sikkerhed om, at henvendelsen bliver taget alvorligt, og at der bliver taget hånd om problemet. Vi lytter og anerkender, når elever og/eller forældre henvender sig om problemer.

Hvis mobning eller mistrivsel konstateres, gøres følgende:

  1. Vi indgår i en åben og ærlig dialog med alle implicerede
  2. Der føres samtaler mellem klassens lærer(e) eller pædagoger og elev(erne) for at afdække problemerne
  3. Der laves fælles aftaler og planer for at støtte op om de implicerede og for at skabe forandring
  4. Klasselæreren er tovholder/ kontaktperson, som involverer relevante kolleger i processen
  5. Forældresamtaler og aftaler etableres. Der søges en fælles forståelse for problematikken. (Samtaler ledes af klasselæreren, men der deltager altid en anden af klassens lærere)
  6. Der aftales en handleplan (skriftligt) og følgende kan inddrages: Klassen, elever, lærerne omkring barnet, AKT, hjemmene, ledelsen og fagpersoner (PPR)

Til forældremøder drøftes klasse- og elevtrivsel, og hvordan vi sammen sikrer trivsel for alle.

Du kan som forælder støtte dit barns og klassens trivsel ved at bakke op om følgende:

  1. Tal godt om dine børns klassekammerater, deres forældre og personalet på skolen.
  2. Støt dit barn i at dyrke mange bekendtskaber på kryds og tværs i klassen. Det er en styrke for barnet, og mindsker risikoen for, at nogle bliver isolerede.
  3. Tal med dit barn om klassekammeraterne. Er der f.eks. nogen, der har det svært, ikke deltager så meget, eller har få venner. Hvordan kan man hjælpe og støtte?
  4. Giv klassekammeraters invitationer til børnefødselsdage høj prioritet. Det udtrykker respekt for fødselaren.
  5. Når I selv holder fest for dit barn, så husk en social festpolitik: alle, ingen eller drenge/piger.
  6. Mød op til forældremøder og andre arrangementer på skolen.
  7. Prioriter samvær med de andre forældre i klassen. Det smitter af på børnene. Bak op omkring de arrangementer, som forældrerådet står for samt de tiltag, som aftales på forældremøder.
  8. Tal med de involverede forældre, klassens lærere og skolens ledelse i tilfælde af mobning eller mistrivsel.
  9. Ved konflikter opfordres forældre til de implicerede børn til at kontakte hinanden for at udrede uoverensstemmelserne.
  10. Følg med i dit barns digitale liv. Børn har brug for vejledning fra voksne. Vær nysgerrig og leg med. Tal med dit barn om god opførsel og om, hvordan man er en god kammerat på sociale medier, som f.eks. i chatgrupper. Hav fokus på et sobert sprog