Vuggestuen
Vuggestuen i Mejls tilbyder hyggelige lokaler, en dejlig legeplads midt i naturen og kendte voksne, som er dygtige pædagoger og pædagogiske assistenter.
Tryghed i hverdagen
Vuggestuen giver dit barn en tryg dag med gode oplevelser, og vi er ude i naturen hver dag.
Vuggestuen i Mejls er tæt forbundet med friskolen og naturbørnehaven. Vi har plads til 17 vuggestuebørn, og man kan fortsætte videre i naturbørnehaven herefter, hvis man har en plads.
Hverdagen i vuggestuen er tryghed og kendte voksne, og hver dag er vi ude og lege på vores dejlige legeplads. Skolebørnene løber tit forbi og hilser ind over hegnet, når de har frikvarter.
Nogle dage går vi ud på tur og låner skolens legeplads eller hallen. Vi går på tur i skoven eller langs markerne og kigger på dyr og traktorer. Vi besøger også børnehaven og skolen, hvor de større børn viser os spændende ting.
Grupper i Naturbørnehaven og Vuggestuen
Børnene er i aldersopdelte grupper med faste voksne lige fra vuggestuen til førskolegruppen. Det giver tryghed at være sammen kendte voksne hver dag, og de små grupper har deres egne faste rutiner i hverdagen.
De aldersopdelte grupper gør også, at vi kan tilrettelægge aktiviteter og læring, så alle får noget ud af det.
Grupper i Vuggestuen:
Mariehøns: De yngste vuggestuebørn
Græshopper: De ældste vuggestuebørn
Grupper i Naturbørnehaven:
Larver og Sommerfugle: 3-4 årige
Ugleunger: 4-5 årige
Ugler: 5-6 årige (førskolebørn)
Kerneværdier i vuggestuen
Vi arbejder med seks kerneværdier i vuggestuens hverdag:
- Tryghed
- Fordybelse
- Nærvær
- Anerkendelse
- Rettidig omsorg
- Respekt
Vores menneskesyn bygger på tanken om forpligtende fællesskaber, som udspringer af det klassiske Grundtvig-Koldske idegrundlag.
Her er tillid mellem mennesker – ung som ældre – og det levende ord og fortællingen i højsædet.
Praktiske informationer
Åbningstid:
Mandag-Torsdag: 6.15-17.00
Fredag: 6.15-16.00
Som udgangspunkt skal børnene møde ind senest klokken 9, da vi herefter har gruppetid, men selvfølgelig er der mulighed
for at komme senere. Aftal det med gruppepædagogen.
Kontakt:
Naturbørnehaven: 29 70 15 70
Vuggestuen: 29 70 56 17
Afdelingsleder Merethe Nielsen Vad: 21 29 51 79
E-mail: natur-engen@live.dk
Kontoret på Friskolen: 75 26 12 16 – hvis I har spørgsmål om økonomi eller andet
administrativt.
Ferie og lukkedage:
Lukkedage:
Fredag efter Kristi Himmelfartsdag.
Grundlovsdag.
D. 24 og d. 31. december og dagene mellem jul og nytår.
I ferieperioderne for eksempel uge 7, sommerferien og uge 42 samarbejder vi med SFO og eventuelt også vuggestuen, hvis det giver mening.
Pris:
Naturbørnehaven: 1895 kroner – der kan søges diverse tilskud fra Varde Kommune.
Vuggestuen: 3800 kroner – der kan søges diverse tilskud fra Varde Kommune.
Opkrævning kommer automatisk.
Plads i vuggestuen eller naturbørnehaven?
Sådan skriver du dit barn op
Du skriver dit barn op til vuggestuen eller naturbørnehaven ved at sende os en mail på natur-engen@live.dk med følgende informationer:
- Barnets navn
- Fødselsdato
- Ønsket startdato
- Forældres navne
- Adresse
- Telefonnummer
Har I spørgsmål, er I meget velkommen til at ringe til naturbørnehaven på 29 70 15 70